Skovmosens historie

Af Peter Westh

Der har været nyttehaver i Skovmosen i hvert fald siden 1940erne.

Historien startede da læreren Folke Jacobsen (1890-1971) i 1921 etablerede ”Den unge mands kolonihaveanlæg” i Kastrup. Folke Jacobsens pædagogiske ideer var progressive, inspireret af den victorianske samfundskritiker John Ruskin (1819-1900).

Se billedgalleriet nederst på siden

Den unge mands kolonihaveanlæg

Folke Jacobsen ville nå de mange, som gik ud af skolen efter 7. klasse uden eksamen. Det skulle ske gennem undervisning i det, han døbte ”centralfag”, altså fag hvor praktiske og boglige færdigheder gik op i en højere enhed. Året før, i 1920, havde han udgivet bogen ”Sløjd som centralfag”, og nu var turen så kommet til ”Havebrug som centralfag”.

”Den unge Mands Kolonihaveanlæg” bestod af 15 små havelodder, som kunne lejes formedels 2 kr. om året. Der var rift om haverne og i 1925, efter fire år, fik Jacobsen stillet et stort, nyudstykket areal omkring Stengaarden i Gladsaxe til rådighed af en lokal forretningsmand. Samtidig steg han i graderne. I 1926 blev han inspektør for hele ”Københavns Kommunes fortsættelseskursus og praktiske ungdomsskole”, og i 1927 også lektor på Statens Lærerhøjskole (i dag DPU).

Patriciervillaen ”Ellekilde” (som i dag har adressen Elledalen 6, 2800 Kongens Lyngby, og huser en børneinstitution) blev den nye base for Folke Jacobsens pædagogiske reformarbejde. Herfra voksede haverne hastigt. 1920 var der 15 elever. I 1932 var der 280. Undervejs var også pigerne kommet med, og navnet skiftede til ”De unges kolonihaver”.

Havebrug, dansk og matematik

I ”De unges Kolonihaver” blev der undervist i havebrug om sommeren, og sløjd om vinteren. Havedyrkningen foregik efter lærerens nøje anvisninger. Matematik og Dansk var en integreret del af undervisningen – de unge skulle udfærdige regnskaber og haveplaner, og viden om plantesorter og dyrkningsmetoder blev tilegnet ved diktat. Den gule bygning, som i dag kaldes fælleshuset, var oprindelig en skolestue bygget til dette formål.

De karakteristiske rødmalede huse, som stadig findes i Skovmosen, er magen til de oprindelige i Kastrup og Ellekilde. De fungerede som redskabsskure. Fire elever delte et hus. I nogle af husene kan man stadig se, hvordan de var indrettet med en hylde i hvert hjørne.

Folke Jacobsen beskriver undervisningen i kolonihaverne i bogen Havebrug som Centralfag i den praktiske Ungdomsskole fra 1942:

Hvorledes foregaar denne undervisning?
Den finder sted i Sommerhalvaaret fra 1. April til ca. 10. Oktober. I største Delen af April Maaned foregaar Undervisningen i Reglen paa en centralt beliggende Kommuneskole, hvor vi udelukkende beskæftiger os med den teoretiske Side af Arbejdet. Men saa snart Jorden er tjenlig til Bearbejdelse, og i øvrigt Vejret tillader det, rykker vi ud i ”De unges Kolonihaver”. Her tages der saa fat på Arbejdet med Jordens Behandling, Havernes Tilsaaning og Tilplantning samt Rengøring og Ordning af Elevhusene.

Omkring 5. Juni vil Haverne almindeligvis være tilsaaet og tilplantet og Elevhusene i Orden. Herefter veksler praktisk Havearbejde i det fri med teoretisk Arbejde i de smukke Friluftsklasseværelser – og alligevel bliver der god Tid til at dyrke Kammeratskabet og deltage i nogle af de mange former for supplerende Undervisning, som tilbydes i Sommerens løb.

Omkring midten af September henlægges Undervisningen til Søndag Formiddag. Nu er der næsten kun tilbage at høste de sidste Afgrøder og efteraarsgrave. Den 2. Søndag i Oktober slutter Undervisningen.

Prøjsere og regnvand

Skovmosens areal hørte oprindelig til Stenrødgaard (som i dag huser Lyngby-Taarbæk rideklub). Det første spadestik til Hørsholmvejen – i dag Helsingørmotorvejen, som Skovmosen ligger ud til - blev taget i 1938, men arbejdet stod stille under krigen. Vejen åbnede først i 1956.

Nord for Skovmosen løb oprindelig Fæstningskanalen, som startede ved Lyngby Sø og endte ved Ermelunden – samme strækning hvor Ermelundsstien løber i dag. Kanalen var blevet anlagt sidst i 1800-tallet som en del af Københavns fæstning - formålet var at kunne oversvømme Dyrehaven i tilfælde af en Prøjsisk invasion. Efter 1. verdenskrig stod det klart at en sådan fæstning var håbløst forældet, og kanalen blev tørlagt i 1920, samtidig med at Garderhøjfortet sydøst for Skovmosen blev nedlagt og omdannet til ammunitionsdepot, og området omkring fortet udstukket til parcelhusgrunde.

Garderhøjfortet er i dag genåbnet som museum, og der arbejdes på at genetablere Fæstningskanalen, denne gang som et forsvar ikke mod Prøjsere, men mod ekstremt vejr og klimaforandringer.

Besættelse og arbejdsløshed

Præcis hvornår Skovmosen blev anlagt vides ikke med sikkerhed, men det er muligt at indkredse tidspunktet.

I 1939 blev ”De unges kolonihaver” formelt indlemmet i ”Den Praktiske Ungdomsskole i København”, og i de følgende år investerede kommunen stort i at anlægge nye haver – 264.000 kr i 1941 og 350.000 kr i 1942, svarende i alt til godt 13 mio. i 2013-priser. Investeringerne skete efter ”Lov af 30. juni 1941 om iværksættelse af offentlige arbejder og beskæftigelse af arbejdsløse”, som var et led i regeringens forsøg på at begrænse den enorme arbejdsløshed, der på dette tidspunkt var over 33%. I årene 1941-42 voksede antallet af havekolonier fra 8 til 28, og antallet af elever eksploderede fra 593 til 3204.

I en bog fra 1942 omtaler Folke Jacobsen syv kolonier i området omkring Ellekilde – ”Tjørnevænget”, ”Solhaverne”, ”Ellekrattet”, ”Lunden”, ”Udsigten” og endelig ”Mosen”. Sidstnævnte næsten være datidens betegnelse for Skovmosen.

Meget tyder altså på, at Skovmosen kom til verden som et kommunalt beskæftigelsesprojekt.

Rygter og genbrug

Nogle af de ældre medlemmer af Skovmosen mener dog at have hørt fra pålidelig kilde, at der var haver allerede før byggeriet af Hørsholmvejen startede – det vil sige siden midten af 30erne. Imod dette taler et luftfoto fra det tyske Luftwaffe, udgivet i 1944, som ikke viser nogen tegn på bebyggelse overhovedet. Billedet kan vel tidligst være fra 1940, så før da var der i hvert fald hverken stier eller huse. Det kan dog ikke udelukkes, at området har været opdyrket alligevel, under mere primitive former.

En anden ting er, at hele Skovmosen ikke synes at være blevet anlagt på én gang. Der er bevaret en håndfuld private havebilleder fra årene 1948-50, og mens de synes at vise en vis bebyggelse, ser det ikke ud som om at alle de nuværende huse var opført. Dette hænger måske sammen med et andet rygte, som  de ældre medlemmer af Skovmosen kan genfortælle, nemlig at nogle af haveforeningens huse kom dertil som genbrug fra andre haver i området.

I 1952 flyttede Ellekilde nemlig til Torslunde ved Ishøj, hvor Folke Jacobsen drev Kost- og Efterskole helt frem til 1969. Jordene omkring Ellekilde blev udstykket og solgt, og de fleste af haverne forsvandt.  Skovmosen blev dog drevet videre som skolehave i regi af "Københavns Kommunes Aftenskole og Aftenhøjskole" (senere KKA), som den eneste tilbageværende havekoloni uden for kommunens grænser.

Et luftfoto fra 1954 viser at området er bebygget stort set som i dag. 

De knap så unges skolehaver

Nu springer historien knap 30 år fremad i tid, til slutningen af 1970erne.

Gennem årene blev skolehavernes elever stadig ældre. En undersøgelse foretaget af lærer Hans Mathiesen i 1978 viste, at 48% af eleverne var over 63. Hvor Folke Jacobsens formål havde været at ruste ungdommen til livet, kunne Hans Mathiesen nu argumentere sådan her:

”Skolehavernes betydning i dag ligger ud over det rent indlæringsmæssige om havebrug også deri, at vore ældre medborgere fra storbyens etagebebyggelse har en meningsfuld beskæftigelse i samvær med andre haveinteresserede i alle aldre, og den virkning som skolehaverne har ved at holde disse ældre raske og rørige og dermed ude fra pleje- og alderdomshjem, bør ikke undervurderes”

Selvom KKA altså i højere grad henvendte sig til voksne mennesker, var undervisningen i det store og hele lige så lærerstyret som hidtil - eller som en af Skovmosens ældre medlemmer udtrykker det: "Det var kæft, trit og retning". Der var undervisning ugentligt, og fravær skulle meldes på forhånd. I april måned var der kun adgang til haverne i undervisningstiden. Når læreren ringede med en klokke, skulle alle samle sig i skolestuen.

Af et sæt ordensregler fra 1984 fremgår det, at hvert havelod på 6 x 10 m skulle inddeles i seks 150 cm brede moduler. Modulerne skulle opmåles med snore af mindst 30 meters længde, så de enkelte havers bede flugtede med hinanden. I den ene ende af haveloddet skulle der være en 30 cm bred blomsterkant – og hvis eleven ikke fik sået denne i tide, måtte der indkøbes udplantningplanter på elevens regning. De resterende 70 cm have blev i ordensreglerne kaldt et ”friareal”, hvor der kunne dyrkes flerårige urter eller bærbuske. Man kan stadig se spor af dette system i flere haver, selvom der i dag kun er få faste regler.

På enkelte punkter fulgte ordensreglerne dog med tiden. Således blev det understreget, at cannabis ikke måtte dyrkes på undervisningsarealerne.

KKA blev nedlagt i 1990, men havebrugsundervisningen i Skovmosen fortsatte uændret frem til 1997. På dette tidspunkt var der 5 Københavnske havekolonier tilbage, med i alt 700 havelodder.

Haveforeningen Skovmosen

I 1997 blev der forhandlet en aftale på plads mellem Københavns Kommune og Kolonihaveforbundet i Danmark, og i 1998 blev Skovmosen en selvstændig nyttehaveforening, som den stadig er i dag. Det samme skete for flere andre af de tilbageblivende havekolonier, heriblandt Sundvænget og Kløverengen, begge på Amager.

I Skovmosen er der gjort en del ud af at bevare arven fra tiden som skolehaver. Den grundlæggende plan og inddelingen i havelodder på 6 x 10 meter er bevaret - medlemmer kan leje op til tre havelodder - og det er forbudt at ændre på de små, røde medlemshuse. Der er fortsat fælles redskabsskure, og et fælleshus som er bygget sammen af to af de gamle skolestuer. I haveforeningens første vedtægter var der tilmed påbud om blomsterkanter ud mod fælles stier, men det krav er siden blevet fjernet. Eneste krav er i dag at der dyrkes nytteafgrøder på havelodderne, og at de holdes nogenlunde fri for ukrudt.

Kilder

  • Folke Jacobsen: Havebrug som Centralfag. Praktisk Ungdomsskole. Aschehoug 1924
  • Niels Abildgaard: Den Frivillige Praktiske Ungdomsskole gennem 10 år. C.A. Reitzels Forlag 1929
  • Folke Jacobsen m.fl Havebrug som Centralfag i den praktiske Ungdomsskole. Lærerens Bog: Køkkenhaven. 1942.
  • Kraks blå bog 1957
  • Hans Mathiesen: "Praktisk havebrugsundervisning", i Fra kvangård til humlekule, Årsskrift for Havebrugshistorisk Selskab, 1984
  • Anita Olmütz Hansen: Lovises Livshistorie, 2002
  • Eva Molin: Eventyret Ellekilde, Gladsaxebladet 28. oktober 2008
  • Jørn Larsen, Fri hastighed på Hørsholmvejen, Berlingske 28. januar 2009
  • Arne Hermann, De unges kolonihaver, Gladsaxebladet 8. september 2009
  • Københavns Stadsarkiv
  • Gladsaxebilleder
  • Dansk Kulturarv
  • Flyfotoarkivet
  • Danmark set fra luften
  • Billeder og andre ting fundet i fælleshuset i H/F Skovmosen

Billeder

Folke Jacobsen (15/8 1890—17/8 1971)

Ellekilde, som blev centrum for De Unges Kolonihaver. Både villaen og jordene omkring blev doneret i 1924 af en lokal forretningsmand. Folke Jacobsen boede selv i villaen frem til 1952.

Eleverne på Ellekilde sveder over notatbøgerne mens Folke Jacobsen dikterer, 1927

Folke Jacobsen omgivet af elever på Ellekilde, 1927. Der var omkring 150 elever på dette tidspunkt.

Haverne ved Ellekilde, 1928. Det fremgår hvordan alle haver blev dyrket ens, med parallelle rækker og ens blomsterkanter. Selvom der både var piger og drenge, var der en vis kønsadskillelse også i havearbejdet.

Hus i Ellekilde, 1936, magen til husene i Skovmosen.

Målebordspladekort over området ved Ellekilde, 1928-40. Ellekilde er markeret med grønt nederst til venstre, Skovmosens nuværende placering i højre side, vest for Stenrødgaard.

Målebordspladekort over området omkring Stenrødgaard, 1928-40. Skovmosens nuværende placering er indtegnet med grønt. Nord for haven ses den tørlagte fæstningskanal. Mod sydøst ses Garderhøjfortet og de nyligt udstukne parcelhusgrunde.

Model for haveplan fra Lærerens bog, 1942. Det er tydeligt, hvordan man søgte at styrke de unges skolefærdigheder gennem den praktiske undervisning.

Både havedyrkningen og indretningen af huse var stærkt lærerstyret. Der blev udstukket centrale anbefalinger som her, og de bedste præstationer blev præmieret.

Systemet med små huse på 2x2 meter omgivet af små haver genfindes i Skovmosen.

Luftfoto fra det tyske Luftwafffe. Billedet er udgivet i 1944, men er sandsynligvis taget nogle år tidligere. Selvom byggeriet af Hørsholmvejen lå stille under krigen, kan man se den løbe lodret ned igennem billedet og adskille Stenrødgaard (til venstre) fra den jord, der blev til Skovmosen. På tværs af billedet ses Fæstningskanalen. Der er ingen synlig bebyggelse, men man kan ane en mørk skygge cirka samme sted, hvor hegnet rundt om Skovmosen løber i dag.

Gruppebillede fra Skovmosen, 1948. Kvinderne er i overtal, og mændene er tydeligvis omsværmede.

Havearbejde i Skovmosen, 1949. I baggrunden ses afgrøder, formentlig ærter, støttet med bambuspinde.

Kaffe og forældrebesøg, 1950. Der fejres et eller andet - kvinden til venstre knuger et dokument i hånden, det kunne måske antyde hvad. Det er vanskeligt at placere scenen på Skovmosens nuværende område, måske har festen været holdt på Ellekilde.

Gruppebillede fra Skovmosen, forår 1950. Det er forår, og jorden er klar til at blive sået. Der er en betydelig aldersspredning - enten er der forældrebesøg, eller også har man tolket begrebet unge temmelig bredt.

Skovmosen ca. 1950. Billedet må være taget i vestlig retning. Helsingørmotorvejen - dengang kaldet Hørsholmvejen - var på dette tidspunkt under anlæggelse, men kan ikke ses bag hækken, der omkrandser haven. Der er heller ikke nogen elevhuse langs hækken endnu. Huset i højre side af billedet findes ikke længere.

En kvinde plukker blomster foran husene langs havens nordlige side, ca 1950. Husene er sirligt pyntede med gardiner og blomsterkasser. Fire elever deltes om hvert hus. Der synes at være familiebesøg i huset i baggrunden.

Luftfoto fra 1954. Her ses tydeligt både elevhuse, skolestuer og faste stier, samt Hørsholmvejen, som er ved at være færdig.

Forsiden af en elevs notesbog fra KKA-tiden, efterladt i fælleshuset. Ikke dateret. Ifølge smudsomslaget tilhørte bogen en Fru M. Frederiksen fra Østerbro./p>

Bogen indeholder sirligt afskrevne uddrag fra Hirschsprungs Havebog, som udkom i 1935. Her indholdsfortegnelse og en artikel om dyrkning af Champignon, en relativt avanceret afgrøde.

Haveplan fra 1982. Der var detaljerede krav til, hvordan havelodderne skulle dyrkes.

Centralt fastlagte ordensregler for alle KKAs skolehaver, 1984.

Ud over Skovmosen er der er enkelte andre af de gamle skolehaver, som stadig har bevaret de røde huse. Heriblandt Kløverengen N/F og N/F Sundvænget, begge på Amager.

Sidst redigeret 9. marts 2017 21:54 af Peter Westh
Powered by Instans CMS. It's Just For Websites.